I husker måske mit tiger-maleri først posted i indlægget
her og senere
her. I sidstnævnte post havde jeg, som jeg selv kalder det, en "sjælden overskudssøndag" der gjorde, at jeg kunne komme lidt videre med tiger-projektet. I dag er det også søndag og jeg håber lidt på at blive ramt af en af disse sjældne "overskudssøndage", men jeg tvivler nu lidt, og nu skal jeg forklarer jer hvorfor.. :-)
Folk spørger mig ofte, om jeg ikke er glad for at kunne tegne og male, og svaret må hudløst ærligt være både ja og nej. Ja, fordi det er den fedeste følelse at gå i gang med en tegning eller maleri og kunne kigge på det bagefter og tænke: "Hold kæft hvor er det egentlig vildt, at det er kommet ud af mine hænder og mit hoved". Og nej, fordi der sommetider kan være ekstremt langt fra (kreativ) tanke til handling.
Lysten skal være der, tiden skal være der (for en tegning eller et maleri tager ofte meget længere tid end folk lige går og regner med), roen og sindsstemningen skal være der og ikke mindst modet skal også være der. Med modet mener jeg først og fremmest troen på, at jeg er god nok til at udføre det projekt jeg gerne vil i gang med. Den tillid til mig selv kan jeg godt mangle, hvis jeg er stresset eller nedtrykt. Med modet mener jeg også modet til at fortsætte på noget, som jeg er gået i gang med, og det er nok i virkeligheden mit største problem. Hvis jeg er startet på et eller andet, som egentlig er helt vildt flot, men bare ikke færdig endnu, synes jeg, at det kan være rigtig svært at fortsætte på det. For hvad hvis jeg ikke kan få mine hænder til at arbejde lige så godt, som da jeg startede? Hvad hvis jeg fucker projektet og dermed alt det arbejde jeg har lagt i det op? De tanker og den frygt, der skabes af mine forventninger til mig selv, er mit største problem, og helt ærligt den største grund til, at jeg ofte har mange lige opstartede/halvfærdige projekter, som jeg har svært ved at samle mig om at afslutte. Jeg forventer simpelthen for meget af mig selv, og ved jeg, at der måske også er nogle andre, der kender til projektet og som også glæder sig til at se det færdige resultat, bliver jeg ofte så bange for, at jeg ikke kan leve op til det, at jeg ender med at udskyde eller droppe det. Eller endnu værre - tanken om at skulle indrømme over for både mig selv og andre, at det aldrig blev færdigt, fordi jeg fuckede det op. Men det er noget bull shit og en åndssvag grund til at lide af "Painters block" eller kreativ blokade! Men det er nu engang sådan jeg har det, og bagsiden af medaljen ved at have sådan et talent. For folk forstår ikke altid hvorfor jeg ikke bare kan sætte mig ned og producerer en hel masse, men nu har jeg prøvet at sætte ord på det, og måske vil det for nogen også give mere mening, efter at have læst :-)
Som tak for at have læst dette lange indlæg til ende, vil jeg kvittere med et billede af to A2 tegninger som har været igennem hele ovennævnte process. De var svære at komme i gang med, fordi jeg havde en helt klar forestilling om, hvor jeg ville hen med dem. Og de var endnu sværere at fortsætte på, fordi startfasen netop levede op til mine forventninger, og jeg derfor var angst for at ødelægge det arbejde, som jeg allerede havde lagt i dem. Men færdige blev de efter halvandet års arbejde! Så mon ikke også tiger-maleriet bliver det engang ;-)
