mandag den 18. november 2013

My home (I wish)




1. Jotex Fisherman Pendel, find den her  -  2. Omaggio Vase, find den her

3. Wooden Hand, find den her  -  4. Playtype Plakat, find den her

5. HAY puder, find dem her  -  6. Vera Sofa, find den her

7. Züny Elefant, find den her   -   8. Lyskæde, find den her

Hvis bare indtægten ikke hed SU, er der ingen tvivl om, at jeg ville investerer i hver og én af disse lækre bolig items. Jeg kan lige se for mig, hvordan de skulle placeres i min lille nye lejlighed. Men desværre er der ofte langt fra drøm til virkelighed, så med mindre der dukker en meget rig onkel op ud af det blå, eller en ekstremt generøs julemand, kan jeg vidst godt spejde langt efter alle disse ting, så længe jeg er studerende.
Dog har jeg besluttet, at jeg må eje lampen og lyskæden. Det lever jeg gerne af havregryn for et stykke tid! Hånden fra HAY samt Züny elefanten ønsker jeg mig rigtig meget i julegave, så måske er jeg heldig, at julemanden (aka min søde familie) ser dette blogindlæg? ;-) Resten af tingene må jeg nok lave selv og finde genbrugsalternativer til - og det bliver da helt sikkert også sjovt! Jeg har her i weekenden faktisk ombetrukket nogle rigtig fine gamle FDM stole, som jeg har fundet sammen med min fars kæreste. Jeg har lavet en i petroleums blå og en i mørkegrå. Mere om det i næste post!

Ha' en skøn dag!
//Carinasss

lørdag den 16. november 2013

Home, sweet home

I sidste indlæg skrev jeg, at jeg skulle til at flytte, og at jeg søgte en 2-værelses lejlighed i Herning. Sådan en har jeg nu fundet og fik faktisk nøglerne til den i går - yes! Jeg havde fødseldag i onsdags, så jeg betragter det lidt som en fødselsdagsgave til mig selv ;-) Lejligheden er 51 kvm. og ligger næsten så centralt som den overhovedet kan. Så jeg er glad, men også meget træt. Vi har lavet Bizz projekt på Teko de sidste par uger, så dét kombineret med at pakke hele min lejlighed ned, og passe mit studiejob har godt nok været en udfordring! Et par veninder og jeg begyndte at flytte mine ting i går, og da jeg ikke har haft bil til rådighed, foregik det på en lidt kreativ måde..


Så er der lidt at grine af derude til weekenden!
Hav en god en af slagsen,

//Carinasss

søndag den 3. november 2013

Upside down


Beklager meget, at I ikke har hørt så meget fra mig de sidste par uger. Jeg lever stadig! Der sker bare rigtig meget lige nu. Jeg er blandt andet ved at søge efter en ny lejlighed, så jeg skal snart til at flytte for 4. gang i år.. Det var godt nok ikke planen, at jeg skulle flytte mere, før jeg var færdig med min uddannelse på Teko, men alting kan hurtigt vende 180 grader. Så selvom alting ikke altid går som planlagt, glæder jeg mig til at vise jer billeder af mit nye hjem, når jeg engang finder det! Skriv endelig, hvis I hører noget om en 2 værelses i Herning ;-)
Ellers er intet nyt jo som regel godt nyt - så lad os holde os til det! Jeg er i gang med en fin støv-grøn efterårskjole lige pt, som jeg lover at smide op på bloggen, når den er færdig. Den blev påbegyndt meget spontant en random dag hvor jeg alligevel ikke kunne falde i søvn.

Ellers håber jeg, at I har det godt derude og ikke blæser væk/ drukner i det hidsige danske vejr derude! (Eller er det kun i Herning det går helt amok for tiden?)

//Carinasss